Om mig
Hej!
Lidt om mig:
Mit navn er Signe Arentoft. Jeg er i 23 år, og så er jeg født og opvokset i Aalborg. Jeg blev optaget på medicinstudiet i 2023 på Københavns Universitet. Lige nu læser jeg på 6. semester og så arbejder jeg i en ortopædkirurgisk speciallægeklinik og samtidig forsker jeg på Mave-tarmkirugisk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor jeg også skriver min bachelor.
Hvorfor laver jeg kvote 2 hjælp?
Da jeg søgte ind på medicin, var adgangskvotienten 10,6, og mit eget snit fra gymnasiet var 9,6, så derfor blev jeg naturligvis nødt til at søge kvote 2, for at kunne komme ind på min drømmeuddannelse. Jeg kom ind på medicin sommerstart i 2023 efter at have bestået både kvote 2 prøven og det skriftlige interview i første forsøg.
Kvote 2 er ikke let, og det kræver flid og motivation. Dengang jeg selv skulle ind på studiet, manglede jeg nogen, jeg kunne spørge om hjælp. Ikke en studievejleder eller et stort firma, der tilbød hjælp, men en person der havde oplevet prøven på egen hånd, og som kunne fortælle mig mere om deres personlige oplevelse.
Dem var der ingen af, så derfor lavede jeg en platform på TikTok, hvor jeg begyndte at dele ud af mine egne erfaringer. Jeg har hjulpet folk ind på studiet siden 2023 og har siden da oplevet stor efterspørgsel på både samtaler og min interviewbesvarelse.
Hjælp til kvote 2-prøven kan bruges til alle uddannelser på KU, da den er ens.
Min erfaring med interviewhjælp er klart mest hensigtsmæssig til medicin, men jeg har også hjulpet med interview på odontologi og jura, så uanset hvilken uddannelse du søger ind på, så er jeg klar til at hjælpe dig!
Til sidst er det vigtigt at nævne at min hjælp ikke er en garanti for at komme ind på studiet.